Camp Adventure i efterårsferien

Lige nu er et af de smukkeste tidspunkter på året at besøge Camp Adventure, mens bladene skifter farve, og skoven er gylden.

Heldigvis er det også efterårsferie for rigtig mange børn og voksne i denne uge, og der er masser af spændende ting at give sig i kast med i skoven.

Skovtårnet har åbent fra 10 til 18 hver dag, klatreparken har ligeledes åbent hver dag, og den store naturlegeplads indbyder både store og små til leg.

Vi har også hentet de største og flotteste græskar fra vores mark, som man kan skære (u)hyggelige ansigter i. Enten kan man tage græskarrene med hjem eller gøre dem til en del af vores græskarudstilling på gårdspladsen.

Hvis man leder efter noget endnu mere nervepirrende, har vi åbent for aftenklatring den 21. oktober, hvor man iført en pandelampe kan klatre i trætoppene i mørket.

Uanset om der skal skæres ansigter i græskar, klatres eller vandres i Skovtårnet, så er der lagt op til en uforglemmelig efterårsferiedag i skoven 🍂