En unik køkkenhave hos Camp Adventure

Vi har store nyheder 🥬

For til sommer åbner vi en unik køkkenhave lige her midt i skoven. Den kommer til at bugne af bær, frugter og sprøde grøntsager, men den bliver også et roligt sted, hvor man kan trække sig tilbage og slappe helt af.

Som I kan se på skitserne, har vi mange planer.

I midten af haven skal der være en lille fiskedam, som bliver omgivet af bærbuske og frugttræer. Her kan man falde til ro på en af bænkene eller sætte sig i et roligt hjørne og nyde sin medbragte picnic.

Som I også kan se på tegningen, er der også to områder til dyr. Det ene er med høns, det andet er med kaniner. Med disse to områder vil vi skabe et sted for familiens yngste, hvor de kan komme helt tæt på dyrene.

Vi er allerede i gang med udgravningerne, og vi glæder os helt vildt til at kunne dele denne grønne plet med jer 🍋