Se filmen om tilblivelsen af Skovtårnet

Skovtårnet er både et visionært og ambitiøst turismeprojekt, et spektakulært og fascinerende bygningsværk og en helt ny måde at opleve skoven på.

Dokumentaristen Mathias Nordby har fulgt hele byggeprocessen siden første spadestik i maj 2018 til åbningen i marts 2019. I dokumentaren ”The Forest Tower”, følger vi både arbejdet på byggepladsen, hører om Camp Adventures historie, visioner og idéen bag Skovtårnet, er med i arbejdet på tegnestuen og får besøg af en arkitekturanmelder. Igennem interview gives der perspektiver på betydningen for lokalområdet og vi bliver klogere på relationen mellem mennesker og natur. Derudover krydres dokumentaren med flotte optagelser af naturen og Skovtårnet.

Filmen vises søndag d. 27. september kl. 12 på Camp Adventure. Udover at vise ”The Forest Tower”, vil Mathias Nordby introducere filmen og Camp Adventure vil også holde oplæg og besvare spørgsmål. Tilmeld jer på info@campadventure.dk.

Arrangementet er gratis at deltage i og støttet af Statens Kunstfond. Vil man i Skovtårnet i forbindelse med arrangementet, kan billetter købes til onlinepris i receptionen.

Se trailer for filmen her: https://vimeo.com/421294639 og besøg Mathias Nordbys hjemmeside på www.urbanstudio.dk.