URVÆRK – en musikalsk oplevelse i Skovtårnet

Træd ind i URVÆRK, en storslået musikalsk oplevelse, hvor en nytænkende violinkoncert er blevet skabt til at fylde Skovtårnets unikke rammer.

To dage i august bliver Skovtårnet forvandlet til et stort musikalsk ur, når publikum bevæger sig op gennem Skovtårnet. Her undersøges de 12 grundtoner, som vi kender fra vestlig musik, så turen rundt om tårnet er en udforskning af hele kvintcirklen. Koncerten i Skovtårnet er en rejse i lyd og musikken, og alle deltagende kommer til at opleve musikken forskelligt.

Koncerten i Skovtårnet er en musikalsk, æstetisk og sanselig oplevelse, som udfordrer den traditionelle måde at høre musik og gå til koncerter på.

Vi håber på at se jer til en unik aften i skoven.

Program:
18.30: Velkomst på Gårdspladsen ved Camp Adventure, inden alle går i samlet flok til foden af Skovtårnet
19.00: Der bydes på et glas vin eller vand ved bunden af tårnet, og Mathias Madsen Munch præsenterer URVÆRK
19.15: Jens Elfving trækker URVÆRK op med sin elektriske violin
19.30: URVÆRK opleves, når man går op gennem Skovtårnet
20.00: Alle gæster oplever Skovtårnet ‘by night’, mens solen går ned over trætoppene
20.30: Gæsterne forlader tårnets top og oplever nu URVÆRK baglæns i det begyndende tusmørke
21.00: Fakler viser vejen tilbage til gårdspladsen og parkeringen

Kunstnerne bag URVÆRK:
· Mathias Madsen Munch, som er uddannet filmkomponist fra Danish Academy of Music. Han har skrevet musikken til URVÆRK.
· Anders Amdisen er uddannet lydtekniker fra Statens Scenekunstskole og tonemester på Østerbro Teater. Han har programmeret det interaktive design bag urværket og integreret de 12 højttalere i værket.
· Jens Elfving er klassisk violinist fra Göteborg, uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København. Han spiller violin i URVÆRK.
Projektet er støttet af Accompany Music, Faxe Kommune og MMMusic.