I The Hut kan du tage en pause fra hverdagen, helt tæt på naturen i den hyggelige hytte med udsigt til vildnis og dåvildt. Mærk roen i afslappende omgivelse, og nyd Skovtårnet på Camp Adventure samt nærområdets øvrige seværdigheder. Selve hytten er indrettet med naturmaterialer og godt genbrug.
Velkommen til det nyeste bud på naturovernatning på Camp Adventure, The Hut, som er et hyggeligt og romantisk værested midt i naturen.
Hytten ligger omsluttet tæt omsluttet af træer og krat på en stejl skråning, hvorfra du har udsigt søen, hvor dåvildtet græsser. Her kan du nærmest trille ud af sengen, og drikke kaffen på terrassen, mens du vågner sammen med naturen omkring dig. Hytten er indrettet til parret, der ønsker nærvær. På den store terrasse, der går rundt om hytten, finder du en udendørsbruser, et udendørskøkken med gas grill, gas blus og køle- og fryseskab. Udenfor findes også en båltønde med rist og brænde. Inde i hytten er der en ovn og et blus, elkedel og stempelkande med kvalitetsstempelkaffe.
I kan selvfølgelig nyde maden og en forfriskning indenfor, og ellers kan I slappe af under stjernerne med uldtæpper og et glas vin foran den hyggelige havepejs.
I kan gå fra jeres hytte til Skovtårnet, hvor I har ubegrænset adgang som overnattende gæster. Bryg en varm kop kaffe i hytten, og tag den med op i det 45 meter høje udkigstårn, hvor I kan nyde det magiske syn, når solen står op og går ned. Det føles som en anden verden, selvom overnatningen på Sjælland kun er en kort køretur væk fra København.
Der er køkkenservice og redskaber til madlavning, stempelkaffe og te. Privat toilet og udendørsbrus. I hovedbygningen er der mulighed for at tage bad indendørs. Stor terrasse omringer hytten med udsigt over smuk sø og natur. I hytten er der redt op, og der er håndklæder, viskestykker og klude. Af hensyn til miljøet er det muligt at fravælge denne service og medbringe sit eget. Herved spares 200 kr., der fratrækkes den samlede pris (tilkøb).
Indcheckning april-oktober: kl. 15.00 – 18.00
Indcheckning november-marts: kl. 14.00 – 15.00 (Ønskes senere, betjeningsløs indcheckning, skal info herom sendes til info@campadventure.dk senest 8 dage før ankomst)
Udcheckning sidste dag senest kl. 10.00
Adgang til Skovtårnet under hele jeres opholdet.
Faciliteter:
Ikke-ryger
Toilet Bad
Ingen Kæledyr
Gratis Wifi
Gisselfeld har meget at tilbyde, der er noget til enhver smag. En kort biltur fra Camp Adventure kan du besøge Gisselfeld Kloster, som er den bedst bevaret renæssanceborg i Danmark, borgen blev bygget i perioden 1547 til 1575 af Peder Oxe, Danmarks mægtige rigshofmester. Du kan også besøge Veras Verden, Paradehuset og meget mere.
Du kan læse om alt hvad Gisselfeld har at tilbyde her.
Vil du gerne opleve vores grønne verden hele året? Vi er en flok værter, som står sammen om at tilbyde magiske oplevelser året rundt i Destination Gisselfeld. Gastronomi, shopping, overnatning og events. Se mere på www.destinationgisselfeld.dk.