logo
  • Klatrepark
  • Skovtårnet
  • Glamping
  • Butik
  • Blomstermark
  • Priser
  • Åbningstider
  • Værd at vide
  • Hvad sker der?
  • Hvad kan du?
  • Mad og drikke
  • Gavekort
  • Book nu
  • Destination Gisselfeld
  • Teamudvikling
  • Mødepakker
  • Kontakt
  • da
    • da
    • en
    • de
https://www.campadventure.dk/wp-content/uploads/2022/11/Butik.mp4

BUTIK

Dansk håndværk, frisk frugt fra køkkenhaven og kvalitetskød fra Camp Adventures egne frilandsgrise. Det er nogle af de ting, som du kan finde i Camp Adventures gårdbutik og reception, som emmer af natur, skov og den særlige Camp Adventure ånd. Her i den gamle kostald er gårdens sjæl blevet bevaret med genbrug og detaljer fra det oprindelige bygningsværk, og det er her, at din oplevelse starter og slutter, uanset om du skal købe billetter,
eller om du allerede har klaret det hjemmefra.
Du kan samtidig gå på opdagelse i de håndplukkede unikaer, som butikken er fyldt med. Find bæredygtig hudpleje, lokaldyrkede råvarer eller noget helt tredje, som du har lyst til at tage med hjem som et lille minde fra dit besøg hos Camp Adventure. Nedenfor kan du læse om et udvalg af varerne i Camp Adventures gårdbutik.

På Camp Adventure stræber vi efter at sælge ting, der kan vække glæde i mange år frem, og vi anbefaler derfor, at man køber med omtanke og kun det, du har brug for.

 

Vi bytter julegaver frem til og med den 1. februar 2023.

Ophold- og parkering er altid gratis, når du er på besøg for at handle i gårdbutikken.

Dansk håndværk, frisk frugt fra køkkenhaven og kvalitetskød fra Camp Adventures egne frilandsgrise. Det er nogle af de ting, som du kan finde i Camp Adventures gårdbutik og reception, som emmer af natur, skov og den særlige Camp Adventure ånd. Her i den gamle kostald er gårdens sjæl blevet bevaret med genbrug og detaljer fra det oprindelige bygningsværk, og det er her, at din oplevelse starter og slutter, uanset om du skal købe billetter, eller om du allerede har klaret det hjemmefra. Du kan samtidig gå på opdagelse i de håndplukkede unikaer, som butikken er fyldt med.
Find bæredygtig hudpleje, lokaldyrkede råvarer eller noget helt tredje, som du har lyst til at tage med hjem som et lille minde fra dit besøg hos Camp Adventure. Nedenfor kan du læse om et udvalg af varerne i Camp Adventures gårdbutik.

Fra Camp Adventure

Blomsterfrøblandinger

Vores blomsterfrømix er høstet fra fem forskellige zoner i Camp Adventures blomstermark. Blandingen indeholder alt fra fine, små blomster til mere rustikke og hårdføre arter som tilsammen giver en smuk, forskelligartet blanding, der blomstrer både i sommeren og ind i efteråret.

 

Kartofler

Nye kartofler fra køkkenhaven på Camp Adventure kan købes fra juni måned og sælges i gårdbutikken resten af året. Kartoflerne er primært af sorten Dita. Camp Adventure leverer blandt andet kartofler til Rønnede Kro og Michelin-præmierede Frederiksminde i Præstø.

Blomsterhonning

Bierne på Camp Adventure summer i forår- og sommermånederne fra blomst til blomst i blomsterhavet på den mere end 12 hektar store blomstermark. Resultatet er vores søde, smagfulde honning, der giver dig smagen af sol og sommer året rundt.

Kvalitetskød

Frilandsgrisene på Camp Adventure har boltret sig hele deres liv i den store fold midt i vores smukke blomstermark. De har drukket vand fra kilden i marken og har krølle på halen.
Køb i gårdbutikken (udvalget kan variere):
På frost: Flæskesteg, ribbensteg, koteletter, nakkekoteletter, schnitzler, fars, stegeflæsk og mørbrad.
På køl: Spegepølse, rullepølse, røget rullepølse, medisterpølse, røget mørbrad samt assorterede grillpølser.
Du kan også bestille en hel eller halv standardparteret, fersk gris. Ring til bondemand Jesper Hansen på tlf. 20 65 63 26 for at høre nærmere.

Tømmer

På Camp Adventure bygger vi selv, og vi sætter pris på autentisk håndværk. Størstedelen af vores attraktioner og møbler er bygget af træ, der er skovet lokalt.

På savværket på Camp Adventure kan du købe planker, der er skovet i Gisselfelds skove. Plankerne skæres direkte af de store træstammer og sælges ubehandlede og uhøvlede. Bredden på de rustikke planker varierer derfor mellem 30 – 50 cm i bredden. De kan leveres renskåret eller med kant.

Træet kan bruges til plankeborde, bænke, hylder og meget andet.

Mål
50 mm x 30-50 cm. Længde: 1,5 el. 3 meter.

Eg
1,5 meter: 499 kr.
3 meter: 899 kr.

Ask, Lærk, Douglas, Kastanje
1,5 meter: 399 kr.
3 meter: 699 kr.

Specialiteter fra udvalgte sydsjællandske og danske samarbejder

Kongebryg

Vores to specialøl, Skovtårns-øllen og Glamping-øllen er blevet til i samarbejde med bryggeriet Kongebryg, der holder til på den tidligere kasserne i udkanten af Næstved. Med gode, bæredygtige råvarer er smag og kvalitet i højsædet på det lille bryggeri.

Skovtårnsøl
Øllen er inspireret af den alletiders eftertragtede tjekkiske pilsner, som kendetegnes ved Saaz-humlen. Saaz-humlen er brugt med generøsitet i Skovtårnspilsneren, hvilket giver den en særligt krydret og fyrreagtig karakter, samtidig med at den er forfriskende, uanset hvilken sæson man befinder sig i.

Glampingøl
Glamping-øllen er en special-brygget udgave af en rød, klassisk pilsner. Det særlige ved Glamping-øllen er, at den maltede krop i øllen er skruet en tand op, hvilket giver en ekstra tyngde og sødme.

https://kongebryg.com/

Krenkerup

Også det prisvindende bryggeri Krenkerup er repræsenteret på hylderne i Camp Adventures gårdbutik. Bryggeriet er en del af Krenkerup Gods i Sakskøbing på Lolland. Øllene fra Krenkerup er brygget uden tilsætningsstoffer af korn fra godsets egne marker, der sikrer dansk kvalitetsøl af højeste kvalitet.

https://krenkerupbryggeri.dk/

Fejø Frugt

Mellem Sjælland og Lolland ligger den danske sydhavnsø Fejø, der er kendt for sin lækre frugt. Om efteråret sælges der flere forskellige sorter af både Fejø æbler og pærer på Camp Adventure.

Hånddrejet keramik fra Falster

I 2012 tog Kristine Vedel Adeltoft og familien springet ud i det blå og flyttede til en gammel nedlagt gård på Nordfalster. I en af de smukke gamle længer på gården, har Kristine forfulgt en drøm om at dreje keramik.

Al keramik og glasur er udviklet og lavet af Kristine selv. Glasurerne har både dybde og små uregelmæssigheder, der vidner om at keramikken er ægte håndværk, der er fremstillet af organiske materialer og af håndens arbejde. Glasuren har en let gennemsigtighed, der fremhæver de bløde riller fra håndens drejearbejde.

Alle glasurer er opkaldt efter steder på Falster og centrerer sig om naturens farver. Ikke alle glasurer er til salg i butikken på Camp Adventure, men kan ses på Kristines hjemmeside www.kristinevedeladeltoft.dk

Unikke trævarer

I gårdbutikken på Camp Adventure findes både fine, rustikke kasser bygget i overskud af egetræ fra de mange byggeprojekter rundt omkring på gården og i skoven. Desuden sælges smukke vindspil og foderbrædder.

Unikt interiør, potter og planter

Lad dig inspirere til din egen indretning, når du besøger gårdbutikken, hvor du finder skønne potter og hængepotter som de fremstår overalt i vores glampingtelte, hvor naturen fylder meget i indretningen af inderummet. Ligeledes findes smukke plaider lavet af genbrugsbomuld, vaser, kurve, lysestager og meget mere i samme stil og design som du finder Camp Adventures unikke jurter.

Yrolí Skincare

Yrolí er et dansk hudplejebrand, der blev stiftet i 2018 med en mission om at simplificere den daglige hudplejerutine med certificerede, naturlige og effektive produkter.

Yrolí har et 360-graders fokus på hudpleje, fordi alting hænger sammen – et Blue Beauty mindset.  Yrolí er kompromisløs i valget af sikre, bæredygtige og havsikre ingredienser samt genbrugt, genanvendelig og genopfyldelig emballage. Blue Beauty betyder desuden kvalitetsprodukter der holder, og som har flere anvendelsesmuligheder.

Yrolí er certificeret ved ECOCERT COSMOS, produkterne er certificerede veganske og flere af dem er allergi-certificerede. Produkterne bliver produceret i Danmark.

I glamping finder du både Yrolís sæber og shampoo.

https://www.yroli.com/

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

SITEMAP

  • Klatrepark
  • Skovtårnet
  • Glamping
  • Blomstermark
  • Hvad sker der?
  • Mødepakker
  • Destination Gisselfeld
  • Job

INFO

  • Åbningstider
  • Kontakt
  • Værd at vide
  • Teamudvikling
  • Historien
  • Mad og drikke

KØB NU

  • Køb billet
  • Priser
  • Gavekort

BETINGELSER

  • Handelsbetingelser, cookie- og privatlivspolitik
  • Partnere

MEDIA

  • Presse
  • Rettigheder
  • Droner
© 2023 Camp Adventure. All rights reserved

Privacy Preference Center

Privacy Preferences