Ved booking af en luksus jurt er der fri adgang til Skovtårnet fra én time før solopgang til én time efter solnedgang de dage I er på besøg. Hvis I kommer inden indtjekning, henvender I jer i receptionen og får udleveret billetter. Boardwalken kan benyttes hele døgnet.
Teltene kan bookes hele året. Teltene er opvarmede, og der er varme i gulvet i det private badehus. Der vil være koldere i teltene, når det er koldt udenfor, og vi anbefaler derfor, at man medbringer ekstra varmt tøj og hjemmesko om vinteren.
I højsæsonen er det muligt at købe mad ved ankomstområdet. Udbuddet kan variere, og det anbefales at orientere sig på Camp Adventures hjemmeside eller kontakte personalet i receptionen ved ankomst. Alle telte er udstyret med et hyggeligt minikøkken, hvor man selv kan stå for aftensmaden. Køkkenet er ikke beregnet til friturestegning.
På Camp Adventure laver vi mad over bål. Der er et bålfad ved hvert glampingtelt, hvor der forefindes brænde, rist, optændingsbriketter og gasbrænder.
I booking finder du disse mulige tilkøb ved overnatning i Camp Adventure Luksus Jurter
Grillpakke, 2 personer
Pølser, Pebersteaks, BBQ marineret spoleben, Kartoffelsalat, Ketchup og Sennep
Grillpakken udleveres ved indtjekning og indeholder alt, hvad du skal bruge til en simpel og lækker aftensmad, som du nemt kan forberede over bål.
Morgenmad, per person
Morgenbolle, wienerbrød, smør, ost, marmelade, honning, nutella, æg og juice.
Morgenmaden udleveres ved indtjekning. Brødet bages færdigt og æggene tilberedes om morgenen.
Bobler og snacks
Kølede bobler og en pose snacks venter på dig i dit overnatningsmodul.
Mad over bål med Gourministeriet
I tilkøb finder du desuden simple, lækre opskrifter til madlavning over bål fra Gourministeriet. Opskrifterne får du med din bookingbekræftelse umiddelbart efter booking, og ved indtjekning får du udleveret kød til opskriften. Tilbehøret køber du selv inden ankomst. Alle opskrifterne kan findes på gourministeret.dk.
Slagterens kvalitetsgrillpølser + opskrift på kartoffelsalat og grillede pølser, 4 personer
Dåvildt fars + opskrift på Vildt Bolognese, 4 personer (nov-mar)
Fasaner + opskrift på Grydestegt fasan, 4 personer (nov-mar)
I teltet er der kaffe og te. Kaffen er kvalitetsstempelkaffe.
I glampingteltet forefindes vin, bobler, snacks og sodavand. Afregning sker ved afgang.
El-ladestandere findes på parkeringspladsen ved gården.
Glampingteltet er kun forbeholdt de overnattende, betalende gæster.
Det er ikke tilladt at medbringe husdyr i glampingteltene.
Sengelinned, håndklæder, viskestykker og køkkenklude er inkluderet i prisen.
I Rønnede (5 kilometer fra Camp Adventure) er det muligt at handle i både Rema 1000 og Meny. Vi henstiller til, at alle indkøb laves inden indcheckning og senest inden klokken 18.00 for at minimere kørsel på området.
Klatrebilletter fås som tilkøb til jeres ophold. Booker du klatring i forbindelse med dit ophold, må selerne benyttes alle dage for opholdet, efter at du har fået instruktion i forbindelse med din bookede tid. Dog kun hvis klatreparken holder åbent de pågældende dage.
Klatring må kun foregå indenfor vores åbningstid, hvor der er instruktører i skoven.
Henvend dig til instruktørerne med bevis på dit ophold de dage, hvor du klatrer ”ekstra”.
Alle jurter er udstyret med ovn, kogeplader og køle/fryseskab. Der er service og de mest almindelige køkkenredskaber til rådighed.
For specielkøkkenudstyr anbefaler vi, at man selv medbringer det.
I teltet forefindes fint salt, peber og sukker i små indpakninger samt kaffe og the. Kaffen er kvalitetsstempelkaffe.
Der er ingen gardiner i jurterne, så hvis du er lys- og støjfølsom, anbefaler vi, at du medbringer sovemaske og ørepropper (fuglene står tidligt op). Der er til gengæld meget mørkt i skoven om natten, så det kan være en idé at tage pandelamper og lignende med, hvis du skal udendørs.
Morgenmad kan tilkøbes ifm. booking. Morgenmad på Camp Adventure er man selv være med til at tilberede. Morgenmaden udleveres i receptionen ved indtjekning.
Morgenmaden er vegetarisk.
En overnatningsoplevelse i Forest Village på Camp Adventure er en stille oplevelse midt i naturen med respekt for dyrene, naturen og de øvrige gæsters rolige ophold. Det er derfor ikke tilladt at medbringe lydanlæg eller holde fest med store mængder alkohol. Kl. 22:00 skal der være ro.
I Rønnede ligger den historiske Rønnede Kro, der serverer velsmagende mad med inspiration fra både det traditionelle danske krokøkken og den klassiske bistro. Forpagterne bag Rønnede Kro driver også Michelin-restauranten Frederiksminde i Præstø (20 minutter fra Camp Adventure). Læs mere om de smukke restauranter her: www.mindeværdig.dk
Villa Gallina er nok Danmarks smukkest beliggende restaurant og ligger dybt inde i Gisselfeld Klosters skove. Restauranten er primært en frokostrestaurant, og det anbefales at bestille bord. www.villa-gallina.dk
Ved ankomst til receptionen udleveres nøgle til jurten samt adgangskort til parkering og til Skovtårnet. Alt skal afleveres tilbage, når Camp Adventure forlades efter endt ophold.
Alle telte er unikt indrettet med både nye og gamle ting, som vi har brugt tid på at udvælge. Vi håber, at I vil hjælpe med at passe godt på telte og indhold, så de kan holde mange år endnu. Når teltet forlades, skal alle personlige ejendele, madvarer mv. medbringes. Teltet skal efterlades opryddet, al service, gryder, fade mm. skal være vasket op. I telte med opvaskemaskine, skal maskinen være sat over ved udtjekning. Såfremt dette ikke er tilfældet, tager vi et gebyr på 500 kroner. Slutrengøringen klarer vi. Hvis I oplever fejl og mangler, eller at der er ting, der er gået i stykker, bedes dette meddelt til personalet med det samme.
Der er gratis parkering i nærheden af jurterne. Vi henstiller til, at kørsel efter klokken 18 minimeres på området, og at der køres stille af hensyn til dyr og andre gæster.
Der er rygning forbudt i skoven og dermed også ved jurterne. Såfremt der skal ryges, foregår dette i gårdspladsen ved ankomstområdet. Cigaretskodder skal altid smides i de opsatte askebægre.
Sydsjælland er en skattekiste af uopdagede natur- og kulturoplevelser. Det er muligt at finde inspiration til nærområdet på destinationgisselfeld.dk og www.sydkystdanmark.dk samt til Sydhavsøerne på www.visitlolland-falster.dk.
Nyd saunaens varme imens I kigger ud på den smukke sø og natur. En mindeværdig oplevelse eksklusivt for overnattende i jurterne. Saunaen er placeret mellem Terra Cotta og Forest Green.
Der er en pulverslukker, en førstehjælpskasse, en lygte samt røgalarm i alle telte. Hjertestarter forefindes ved indgangen til receptionen samt ved Skovtårnet.
At opholde sig i naturen kræver, at man er opmærksom. Vær opmærksom.
Navy, Cool Gray, Cranberry:
Indtjekning april-oktober: kl. 16.00 – 18.00
Indtjekning november-marts: kl. 14.00 – 15.00 (ønskes senere, kontaktløs Indtjekning, kontaktes info@campadventure senest 8 dage før ankomst)
Indtjekning senest kl. 11.00
Olive, Terra Cotta, Forest Green:
Indtjekning april-oktober: kl. 15.00 – 18.00
Indtjekning november-marts: kl. 14.00 – 15.00 (ønskes senere, kontaktløs Indtjekning, kontaktes info@campadventure senest 8 dage før ankomst)
Indtjekning senest kl. 10.00
I er velkommen til at komme før Indtjekning og nyde dagen på Camp Adventure og benytte de aftalte faciliteter.
Nøgle og adgangskort afleveres i receptionen. Også efter Indtjekning er det muligt at blive på Camp Adventure og benytte de bookede faciliteter.
Alle jurter har eget toilet og bad. Der er shampoo og føntørrer til rådighed.
Ved overnatning i Forest Village er der fri adgang til blomstermarken mellem juli og september. Hvis man gerne vil have en pluk-selv buket med hjem, koster det 50 kr. Dette betales i Gårdbutikken ved indgangen til blomstermarken.
I informationsmaterialet i hvert telt forefindes et telefonnummer til en medarbejder, som man kan kontaktes i akuttilfælde udenfor åbningstid.
Der er fri WiFi på Camp Adventure. Koden er 38150030
Camp Adventure 3815 0030 (Receptionen er åben fra 9 til 18.00).
Vagttelefon (Nummeret findes i infomaterialet i hvert telt)
112 (Ved akuttilfælde. Oplys, at du er gæst på Camp Adventure)
Lægevagten 7015 0700 (Hverdage 16 til 8 om morgenen, lørdage/søndage/helligdage hele døgnet)
Pas godt på jurten og dets interiør under dit ophold. Du hæfter selv for evt. skader. Hvis noget i teltet mod forventninger er i stykker eller ikke virker ved ankomst, eller der opstår skader undervejs, så kontakt receptionen eller vagttelefonen med det samme.