Nye udfordringer i klatreparken

Der er blevet lagt sidste hånd på vores 12. klatrebane. Den mørkegrønne familiebane skulle have været klar allerede sidste år, men på grund af mangel på materialer, er det først lykkedes at få alle dele hjem og bygge banen til denne sæson. Klatrebanen er en familiebane, som ligger sig i den lette ende af sværhedsskalaen. Du skal være fyldt 7 år og over 110 cm. høj for at prøve banen 🌳

Banen har 12 forhindringer, som blandt andet byder på et besøg i en hyggelig lille træhytte. Der er 5 sjove svævebaner på klatrebanen, som giver sus i maven. Banen er gennemsnitlig 7 meter høj og 300 meter lang. På turen rundt svæver du over den rislende brødebæk hele to gange, før du er tilbage i startområdet midt i skoven.

Der er åbent i klatrebanen torsdag-søndag til og med d. 27. oktober, samt hver dag i efterårsferien. 

Er den mørkegrønne bane noget for dig? 😀