FORÅRET ER KOMMET, OG DET ER TID TIL AT OPLEVE NATUREN I PÅSKEN 2025!

Påsken er den perfekte tid til at mærke den lune forårsbrise, dufte den friske skovluft og høre fuglene synge, når vinteren har sluppet sit tag. Skovbunden er dækket af anemoner i påskefarver, og træerne strækker sig mod solen. På Camp Adventure byder vi dig velkommen til at tilbringe din påskeferie i en af Danmarks smukkeste skove, hvor hele familien kan opleve naturens forvandling, kun en time fra København. Her finder du masser af påskeaktiviteter for hele familien, og en perfekt mulighed for at skabe ferieminder i naturen.

OPLEV KLATREPARKEN OG SKOVTÅRNET, OG NATUREVENTYR FOR HELE FAMILIEN

I vores klatrepark får du og din familie mulighed for at udfordre både modet og balancen. For både børn og voksne er det en unik chance for at få et anderledes perspektiv på naturen, når I arbejder sammen, griner og skaber uforglemmelige minder midt imellem de lysegrønne trækroner. Svæv på svævebanerne med vind i håret, sug i maven og smil på læben! Når I har brug for en pause fra aktiviteterne i klatreparken, er det tid til at tage turen op i det imponerende Skovtårn, hvor I vil blive mødt af en fantastisk udsigt over den bølgende Sydsjællandske natur med kig helt til Sverige på en klar dag. Kom forbi, hvis I holder påskeferie på Sjælland, og få nogle af de bedste påskeferieoplevelser tæt på København.

FÅ RABAT PÅ ÅRSKORT TIL KLATREPARKEN HELE PÅSKEN!

Du kan svinge dig i trækronerne hele påsken, og hvis du bliver bidt af det, har du alle dage i påskeferien mulighed for at få op til 20 % rabat, når du konverterer din billet til et årskort!

Priser på årskort til klatreparken i påsken
15 år +: 999 kr. (normalpris 1250 kr.)
7-14 år: 799 kr. (normalpris 1000 kr.)
3-6 år: 559 kr. (normalpris 700 kr.)

Rabatten kræver gyldig billet til klatreparken mellem d. 11. april og d. 21. april 2025
Konvertering til årskort foregår i receptionen på besøgsdagen.

PÅSKEHAREN HAR VÆRET PÅ BESØG. ER DU KLAR TIL ÆGGEJAGT I SKOVEN?

Endnu engang inviterer vi børn og legesyge sjæle til at tage med på æggesjagt på turen i Skovtårnet. Påskeharen har lagt 10 æg i de smukkeste påskefarver langs de to boardwalks, som fører ud til og hjem fra Skovtårnet. Oplev en hyggelig og samlende påskeaktivitet for alle, der er med på oplevelseseventyr. Påskeferie med hele familien bliver ikke bedre end dette! Kom og vær en del af vores påsketradition og lad os sammen gøre påsken 2025 til noget helt særligt!

Æggejagten

Når du er klar til at starte din tur i Skovtårnet og påskeægsjagt, kan du hente en ægge-tjekliste enten i receptionen eller ved starten af boardwalken.

Undervejs på turen ud til Skovtårnet og tilbage skal du kigge godt efter i træer og buske på begge sider af boardwalken.

Når du finder et påskeæg, skal du markere det på tjeklisten. Hvis du har fundet de rigtige æg, kan du hente en lille påskepræmie i receptionen, når du er tilbage. Vi håber, du får en sjov jagt og ønsker dig held og lykke!