Sensommer og solsikker i blomstermarken
Selv om kalenderen snart siger september, er dagene stadig lange og varme og indbyder til et sidste sommereventyr, måske i Nordeuropas største blomstermark.
Her er tusindvis af solsikker sprunget ud med store gule eller kobberfarvede hoveder, som vender sig mod solen, mens mindre blomster i lyserød og lilla spreder sig som et tæppe på marken.
Nordeuropas største blomstermark har stadig åbent hver dag, og man kan købe billetter i receptionen eller i vores selvbetjeningsautomat indtil klokken 20. Blomstermarken skal være forladt 15 minutter efter solnedgang.
Det koster 65 kroner for en indgangs- og parkeringsbillet til Camp Adventure for et køretøj, og så er indgangen til blomstermarken inkluderet for alle køretøjets passagerer. Man kan nyde en picnic mellem blomsterne, vandre mellem solsikkerne eller fylde en spand med blomster for 50 kroner.
Mads Tolstrup