Simply Good Coffee overtager isboden

Vi har en dejlig nyhed, vi gerne vil dele med jer 🍧 

Siden 2019, hvor Skovtårnet åbnede, har vi samarbejdet med Simply Good Coffee, som forsyner vores gæster i skoven med kvalitetskaffe, brygget med smil og kærlighed. I år udvider vi samarbejdet, når Stina og co. overtager isboden i skovbrynet.

Vi ved, at Stina aldrig går på kompromis med kvaliteten, og hele sommeren vil der blive langet lækre isvafler over disken i det lille ishus mellem træerne under navnet Simply Good Ice Cream🌳

 Vi glæder os meget til den første is i sommervarmen og måske allerede på en skøn, solrig forårsdag ☀️