Oplev naturen helt tæt på i vores Valley Cabins ved sødalen – et idyllisk helle midt i skoven på Sydsjælland. Hytterne er skabt specielt til det langsomme liv med rum til fordybelse både inde og ude.
Velkommen til vores Valley Cabins ved sødalen – jeres oase midt i en af Danmarks smukkeste skove.
Tag en dyb indånding af frisk skovluft og mærk, hvordan skuldrene sænker sig, når I lander i sødalen. Vores hyggelige hytter er ikke blot et sted at hvile hovedet, men en destination i sig selv. Smukt indrettede og omgivet af en rummelig terrasse, åbner de sig mod en beroligende udsigt. Foran terrassen græsser dåvildt og kronhjorte, mens fasaner og harer nysgerrigt kigger frem fra vildnisset, og I er i helt tæt kontakt med naturen her i Gisselfeld Klosters skov.
Udforsk skovens skjulte skatte, og fra Skovtårnet, som I møder inde mellem de høje bøge- og egetræer, kan I nyde både solopgang og solnedgang fra første parket i 45 meters højde.
Når dagen går på hæld, kan I fylde badekarret på terrassen og mærke duggen falde, mens I ligger lunt og behageligt i det varme vand og kigger på stjernerne på den mørke aftenhimmel. Find roen lige her, på kanten af dalen, midt i naturen.
Fra det store, private terrassedæk har I mulighed for at nyde udendørslivet i tæt nærhed med naturen. Fra terrassen åbner udsigten sig ud over det frodige overdrev med spredt, vild bevoksning. Sødalen fungerede for mange år siden som grusgrav, men siden 1980’erne har området udviklet sig til et vildtvoksende naturområde, hvor mikroklimaet har skabt optimale betingelser for en mangfoldighed af planteliv. Overdrevet er et ideelt levested for en række dyr og insekter, og når du slår dig ned på terrassen – for at lade batterierne op – kan du spotte nogle af de fantastiske dyr, der kalder dette sted deres hjem.
Valley Cabins indbyder til et tilbagelænet og komfortabelt ophold. Hytterne er indrettet med en behagelig dobbeltseng, et veludstyret køkken, privat bad og toilet, og de bekvemmeligheder, du har brug for til et behageligt ophold. Der er kvalitetsstempelkaffe og te, så du kan tage morgenkoppen med ud på den private terrasse og nyde en langsom start med skoven og dyrene.
I hytterne er alt forberedt til dit ophold, med linned, håndklæder, viskestykker og køkkenklude.
Vi byder dig velkommen til denne særlige oplevelse, hvor hvert øjeblik er fyldt med muligheder for nærvær, langsommelighed og samvær med naturen og dem, du holder af. Book dit ophold i dag og glæd dig til dit eventyr i naturen.
Overnatning i hytterne på Camp Adventure giver adgang til unikke muligheder for at komme tættere på naturen. I kan besøge Skovtårnet uden for åbningstiden og nyde stjernehimlen helt alene med naturen.
Valley Cabins er isolerede og opvarmede og kan bookes året rundt. Der kan tilkøbes en ekstra opredning for 500 kr. Dette er en sovesofa med plads til 2 personer (140 cm). Hytten egner sig bedst til enkelte par og familier.
Det er muligt at booke op til fire sammenhængende overnatninger. Der gives automatisk nedenstående rabat på lejeprisen ved booking af flere sammenhængende overnatninger.
2 nætter: 10% rabat
3 nætter: 15% rabat
4 nætter: 20% rabat
For booking af længere ophold, kontakt info@campadventure.dk.
Lavsæson:
Søndag-torsdag fra september til maj undtaget alle helligdage og skoleferier.
Højsæson:
Alle weekender, helligdage, skoleferier samt alle dage i juni, juli og august.