Bøgen springer ud

Det er et af årets højdepunkter.

Bøgetræerne folder i disse dage deres blade ud og skaber et farvestrålende tag over Camp Adventures boardwalk. Det er magisk og markerer forårets ankomst og naturens fornyelse, men det er også afgørende for skovens økosystem.

Med bøgetræernes tætte grene og brede blade, der filtrerer sollyset, skaber de et skyggefuldt miljø, som er perfekt for planter og dyr. Træerne er med til at holde jorden fugtig og med til at give et levested for dyrene, samtidig med at de understøtter et mangfoldigt planteliv.

Velkommen tilbage, grønne bøgetræer.


Vi byder foråret velkommen

Spirer springer ud af skovbunden, og bladknopper i rødbrune farver vokser på bøgetræerne, mens solsortene synger deres livsglade melodi.

Det er blevet forår. En tid, hvor naturen vågner stille og roligt, hvor vejret langsomt bliver varmere, og hvor lys og farver giver skoven et unikt særpræg.

Foråret er en forandrende tid, som du kan nyde hos Camp Adventure. Vi fejrer ikke alene, at dagene bliver længere og lysere, men også det smukke syn, når forårets unikke farvepalette rammer skoven.


Mors Dags Event med Yrolí & Camp Adventure

MORS DAG EVENT YROLÍ x CAMP ADVENTURE | OPDATERET: EVENTET ER UDSOLGT

I samarbejde med Yrolí har vi arrangeret en ekstraordinær Mors Dag event med selvomsorg, natur og gode samtaler på programmet.

Søndag den 11. maj kl. 9-12   

Tag din mor, datter, veninde, nabo eller kollega under armen og tilbring sammen en meningsfuld dag i naturskønne omgivelser.

GLÆD DIG TIL... 

En forkælelse af kroppen med 90 min. Yoga & Fascial Flow i Skovtårnet efterfulgt af mini-workshop om lymfedrænage, hvor du lærer teknikker så du selv kan fortsætte selvplejen hjemme. Derudover en snak om hvad huden reelt har brug for gennem livet, med fokus på de store forandringer i og omkring overgangsalder.

Der er også mulighed for at få en gennemgang af Yrolí produkterne, som du kan købe til nedsat pris på dagen.

DIN BILLET INKLUDERER 

  • Indgang til Skovtårnet inkl. parkering
  • Yoga & Fascial Flow undervisning med Katja
  • Croissant, vand/kaffe/the
  • Mini-talk
  • Goodie-bring-your-own-bag til en minimumsværdi af 800,-

Den samlede værdi for eventen er 1.950,-.

Din pris 680,-

I tilfælde af dårligt vejr, så rykker vi indenfor og fortsætter programmet.
Købte billetter refunderes ikke, men du er velkommen til at give din billet videre. Rabatkoder kan ikke bruges til køb af eventbillet på yroli.com.

Gør noget godt for dig selv - og send info videre til en kvinde, der fortjener det samme : læs mere og book her.

 


Mærk suset i Danmarks største klatrepark

Klatresæsonen er skudt i gang, og nu kan du atter udfordre dig selv højt oppe i bøgetræerne.

Forestil dig adrenalinkicket, når du svæver gennem trætoppene i Camp Adventures klatrepark.

Her kan du balancere på udfordringerne i højderne med stiger, trapezer, gynger, net og mange andre elementer, som du bliver nødt til at opleve, før du tror på det.

Klatreparken breder sig på et areal af 7,5 hektar og består af 11 baner, som bevæger sig ind og ud og på kryds og tværs af bøgeskoven. I parken finder du klatrebaner for børn mellem tre og seks år, for børn fra syv år og endda Danmarks længste svævebane, hvor du suser 500 meter gennem skoven.

Besøg klatreparken, og se skoven i nye perspektiver.


Tag på et unikt og vådt natureventyr

Det kan være meditativt at lytte til rytmen af den faldende regn.

Forestil dig at gå midt i Camp Adventures skov under de majestætiske bøgetræer, hvor bladene beskytter dig mod dråberne. Lyt, luk øjnene, og mærk gåsehuden komme frem.

Regnvejrsdage er fantastiske med duften af den våde jord, den dansende vind og vandpytterne, som plasker. Det er et natureventyr - uanset om du går gennem skoven eller står på toppen af Skovtårnet. Og når det regner, vil du normalt kun dele naturen og Skovtårnet med få andre gæster.

Besøg os på en regnvejrsdag, og få en unik sanseoplevelse.


Sæsonernes skiften gennem glaskuplens tag

Forår, sommer, efterår eller vinter

Alle fire sæsoner har sin charme, når man overnatter i en af de mange jurter, hytter og lodges i Forest Village på Camp Adventure.

Vores jurter har alle en glaskuppel, hvor man ligge i sin dobbeltseng og se op på himlen. Hvad end man kigger på træernes grønne blade, stjernerne på en skyfri nat og eller regnen, som falder, så lover vi, at det bliver en mindeværdig oplevelse.
Når du overnatter på Camp Adventure har du fri adgang til Skovtårnet, som præsenterer sig forskelligt alt efter hvornår på døgnet, du begiver dig de 45 meter op gennem skoven.
Vi håber, at du får en dejlig oplevelse i skoven

Kom tættere på naturen i helligdagene

Hvis du drømmer om at nyde naturen og se bøgen, der springer ud, kan helligdagene i maj være anledningen til et besøg hos Camp Adventure.

Gå gennem skoven, oplev udsigten fra Skovtårnet, og mærk spændingen i Danmarks største klatrepark. Det kan garantere dig og familien en miniferie fuld af eventyr.

Vi holder åbent hver dag fra klokken 10 til 18, så du kan nyde at være sammen med familien og tage en pause fra hverdagen lige her midt i naturen.


Blomstermarken spirer

Hver eneste dag sker der noget nyt på blomstermarken i foråret. De små blomsterskud vokser hurtigt, græsstierne, som skal sno sig gennem det vildt voksende blomsterhav, bliver tydeligere, og insekterne begynder så småt at flytte ind.

Blomstermarken er åben fra juli til september, hvor du har mulighed for at plukke din egen buket, med alle dine ynglings blomster.

Læs mere om blomstermarken her.

Kommer I og besøger den?

Læs mere her!

Virtuel forårsrundtur hos Camp Adventure


Udsigten over de grønne bøgetræer fra toppen af tårnet. De små blomster, som pibler frem i skovbunden. Det varme lys, der strømmer gennem de mongolske jurter.
 

Tag med på en virtuel forårsrundtur hos Camp Adventure ?