At klatre er for alle hos Camp Aventure. Klatrebanerne er i forskellige højder så alle kan være med,- både de små og de ældre.
Vær opmærksom på, at der er alders- og højdebegrænsninger på alle baner.
Børnebaner kan kun benyttes af børn i alderen 3-6 år, og du skal være fyldt 7 år og være min. 110 el. 130 cm. høj for at benytte de øvrige klatrebaner.
Danmarks største klatrepark byder på en børnevenlig oplevelse på Sjælland, hvor børn i forskellige aldre kan klatre og balancere i trætoppene.
Klatreparken rummer sjove og udfordrende klatrebaner for børn i alderen 3 til 6 år og for børn, som er fyldt syv år. For de mindste børn, som vil prøve kræfter med klatring på Sjælland, venter de to særligt konstruerede baner til de yngste, som tillader, at de kan hoppe i klatreselerne. De to baner, den lysegule og den orange bane, befinder sig begge 1,5 meter over jorden, hvor hver bane består af hele ni forhindringer og en svævebane.
Er jeres barn fyldt syv år og mindst 110 centimeter høj, venter hele fem spændingsfyldte klatrebaner. Lad jeres barn prøve den mørkegrønne klatrebane, som syv meter oppe i luften byder på hele syv svævebaner. Er jeres barn fyldt syv år og mindst 130 centimeter høj, kan barnet udforske klatreparken på lige fod med de voksne. Det vil dermed være muligt for børnene at prøve nogle af vores mere berygtede klatrebaner – heriblandt den røde bane i 25 meters højde – som ikke er for sarte sjæle.
Tryghed er selvsagt udgangspunktet for en sjov og spændende oplevelse på klatrebanerne. Derfor har sikkerheden på Camp Adventure førsteprioritet. Når I ankommer med jeres børn, får I udleveret sikkerhedsudstyr, og I modtager en instruktion i brugen og sikker færden på vores klatrebaner af vores uddannede og erfarne instruktører. Så er I klar til en tryg naturoplevelse i klatreparken med de 11 klatrebaner.
Klatring for børn er sjovt, trygt og udfordrende. Tag jeres børn med på et klatreeventyr i skoven, hvor deres livs oplevelse venter i trætoppene.