Nordeuropas største pluk-selv-blomstermark er åben
Du kan nu vandre gennem blomsterhavet og mærke sansebombardementet af biernes summen og den søde blomsterduft, der spreder sig.
Vi har hos Camp Adventure åbnet vores pluk-selv-blomstermark, som er Nordeuropas største og som har 12 forskellige blomsterzoner.
Du kan kreere din helt egen blomsterbuket til at tage med dig hjem. Morgenfruer, valmuer og kornblomster omgiver lommer på ruten gennem blomstermarken, hvor du kan gå ind og plukke blomsterne.
Der er gratis adgang til blomstermarken, hvis du har en billet til Skovtårnet eller til klatreparken, eller hvis du bor i en af vores glampinghytter. En pluk-selv-buket koster 50 kroner.