Nye oplevelser i gamle rammer

Camp Adventure har i dag til huse i et af ​​Gisselfeld Gods’ ni gårde, Brødebækgaard. Gården rummede før både svine- og kvægstalde, men danner i dag rammen om Camp Adventures reception, gårdbutik, madboder, lokaler mm.

Stuehuset er bygget i 1877 af en grevinde fra Gisselfeld. Vandmøllen ved siden af ​​blev bygget i 1500-tallet, og er dermed den ældste bygning på Gisselfeld. Oprindeligt var der tre vandmøller på strækningen ved Brødebækken, men én brændte og med tiden producerede den anden ikke nok energi og blev lukket ned.

Indtil 1940’erne producerede vandmøllen ved Camp Adventure energi til maskinerne på Brødebækgaard. Beboerne i de omkringliggende byer, Rønnede og Vester Egede, kørte til møllen for at få malet deres korn. Stuehuset har gennem tiden huset ejeren eller forpagteren af ​​Brødebækgaard og i møllehuset boede mølleren med sin familie.

Har du set vores fine, gamle vandmølle?

📸 Mads Tolstrup & Faxe Kommunes arkiv